I Taastrupgaard har beboerne principiel fri råderet. Det betyder, at du som lejer har lov til at lave forbedringer i din bolig. Før du går i gang med at fjerne vægge eller montere et nyt køkken, er det vigtigt, at du sætter dig ind i retningslinjerne for forbedringer af din bolig.

Kontakt altid Ejendomskontoret inden du går i gang, vi skal godkende alle ændringer. Vi kan også rådgive dig om reglerne og undersøge om det du vil lave, kræver en godkendelse fra kommunen. Det er vigtigt, at du overholder reglerne og venter med at gå i gang, indtil vi har godkendt ændringerne, ellers kan du risikere at skulle betale for at lave forbedringerne om igen, når du flytter fra din bolig.

Læs mere om reglerne for at bygge om i din bolig i vores Råderetskatalog, her kan du også få information om, hvilke udgifter du kan få dækket af vedligeholdelseskontoen, og vejledninger om istandsættelse af vægge, lofter og gulve.

Download Råderetskataloget på KAB’s hjemmeside

Er du stadig i tvivl om, hvad du må, og hvad du skal gøre? Så kig forbi Ejendomskontoret i vores åbningstid, vi står klar til at vejlede dig og svare på dine spørgsmål.