Legepladser og områder
Der er kamp om pladsen i hovedstadsområdet, og folk bor generelt tæt, selvom behovet for lys og luft er det samme. Men i Taastrupgaard er der masser af grønne og blå oaser, du kan slå dig ned ved.
Selsmosens klare vand og rekreative område inviterer til vandleg, picnic og ophold i solen. I det grønne hjørne kan dine grønne fingre få frit spil i dyrkningsfællesskab med de andre beboere. Mellem blokkene er der masser af park og gode legepladser til børn i alle aldre. Ved det nye Børne- og Kulturhus er der rig mulighed for at lufte fodboldskoene på kunstgræsbanen.